lørdag den 22. oktober 2011

“ADHD Livslange perspektiver og særlige behov” af Hans-Christoph Steinhausen m.fl.


"ADHD Livslange perspektiver og særlige behov" adskiller sig fra andre bøger om ADHD ved, at den først og fremmest lægger vægt på sygdommens udviklingsperspektiver livet igennem. Bogen vil øge forståelsen af begrebet ADHD, hvordan lidelsen påvirker livskvaliteten samt den neurobiologiske baggrund. ADHD anses i dag for at være en kronisk sygdom. Der er derfor behov for, at forskellige facetter af symptomerne tages i betragtning livet igennem med skiftende fokus i førskolealderen, barndommen, ungdommen og i voksenlivet.

Desuden gøres der rede for kliniske aspekter ved ADHD, nemlig kliniske karakteristika hos danske børn og unge med ADHD, forskellige aspekter relateret til komorbiditet (sameksisterende lidelser), herunder misbrug hos ADHD-patienter og en detaljeret beskrivelse af den neuropsykologiske udredning ved ADHD.

Derudover behandles mere specifikke temaer som fx piger og små børn med ADHD, ADHD og kriminalitet og trafiksikkerhed. Endelig omtales forskellige behandlingsmuligheder, herunder forældretræning og to nyere behandlingsinitiativer, neurofeedback hos børn og gruppe-psykoterapi med voksne med ADHD.

Bogen henvender sig til fagfolk herunder psykiatere, læger og psykologer.

"ADHD Livslange perspektiver og særlige behov" er redigeret af professor Hans-Christoph Steinhausen og indeholder bidrag fra en række danske og udenlandske eksperter inden for området.

Bogen udkommer den 28. oktober 2011 og kan forudbestilles på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.


KONKURRENCE: Dansk Psykologisk Forlag er sponsor af ADHD Awareness Week
Hvis du deltager i spørgeundersøgelsen på hjemmesiden, har du ved lodtrækning mulighed for at vinde bogen “ADHD Livslange perspektiver og særlige behov”.

Du kan derudover deltage i konkurrencen på Facebook gruppen, hvor du også har mulighed for at vinde bogen “ADHD Livslange perspektiver og særlige behov”.

Rigtig god fornøjelse!


Hyperaktiv hilsen
Charlotte & ADHD Awareness Week-teamet


ADHD Awareness Week arbejder for at fremme viden, forståelse og accept for børn, unge og voksne med ADHD og deres familier.