Viser opslag med etiketten ADHD Awareness Awards 2012. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ADHD Awareness Awards 2012. Vis alle opslag

lørdag den 17. november 2012

ADHD Awareness Awards 2012!

I anledning af ADHD Awareness Week 2012 ønskede vi igen i år at hædre de mennesker, der gør en særlig indsats for at fremme viden, forståelse og accept af ADHD.

Det har været meget livsbekræftende at læse de mange indstillinger og det har givet et rigtigt godt indblik i den store indsats, rigtigt mange mennesker yder i forhold til børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier.


Det har været en stor udfordring at udvælge de endelige modtagere af dette års ADHD Awareness Awards i de 8 kategorier:

Årets Lærer
- Hanne Gøtzsche Ravnløkke

Årets Pædagog - Rasmus Bering Brosolat Schaumann

Årets Sagsbehandler - Lisbeth Andersen

Årets Behandler
- Torben Andersen

Årets Virksomhed
- PROTAC A/S

Årets Offentlige Instans - JYFE, Region Midtjylland, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Årets Politiker
- Benedikte Kiær

Årets Helt
- Anders Stjernholm

De har alle fået tilsendt et flot æresdiplom og vi ønsker dem alle hjertelig tillykke!


Hyperaktiv hilsen
Charlotte & ADHD Awareness Teamet

ADHD Awareness Week arbejder for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier.

søndag den 21. oktober 2012

ADHD Awareness Week 2012 er slut for i år!

ADHD Awareness Week 2012 sluttede i går den 20. oktober.

Det har været endnu en forrygende kampagne for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD og deres familier. Kampagnen, der henvender sig til alle, der enten selv er berørt af ADHD, arbejder professionelt med mennesker med ADHD eller som blot er interesset i få større viden og indsigt i ADHD, har stadig rig mulighed for at finde svar på en masse på hjemmesiden ADHD Awareness Danmark.



Selvom selve ADHD Awareness Week officielt sluttede i går, vil der fortsat være enkelte indlæg og aktiviteter frem til slutningen af oktober.

Vi vil stadig gerne slå et slag for ADHD gennem vores spørgeundersøgelse, som giver dig viden og indblik i ADHD samt ADHD Awareness Awards 2012, hvor vi hædrer en række af de personer, som gør en særlig indsats for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD og deres familier.

Der er endda flotte præmier på højkant fra vores sponsorer:  
  • "ADHD & elsker det?!" (DVD) - Sponsor ADHDkompagniet (NB: DVDen bliver udgivet senest i slutningen af november 2012) 
  • Tangles® – Sponsor Tanketing.dk 
  • "Det hedder altså ikk’ DAMP!" (DVD) – Sponsor Malene Gerd Petersen 
  • "Frem i lyset" af Anne Marie Geisler - Sponsor PsykiatriFondens Forlag 
  • "Aktivitetsbog for børn med ADHD" af Lawrence E. Shapiro - Sponsor Dansk Psykologisk Forlag 
  • "Kvinder med ADHD" – Lær at favne dine forskelligheder og få et bedre liv skrevet af Sari Solden – Sponsor Forlaget Pressto 
  • Time Timer (18x18cm) – Sponsor Four Esses 
Alle kender vi mindst én med ADHD. Enten via arbejdet, uddannelsen, vennekredsen, børnenes skole eller vores egen familie. Vi har brug for at komme myter og fordomme om ADHD til livs gennem oplysning og en aktiv indsats.

Så brug lidt af dagen i dag til at støtte op om kampagnen ved at tage aktiv del i de to vigtige aktiviteter, der netop er med til at gøre dette.

Fortsat rigtig god dag og mange tak for opbakningen!


Hyperaktiv hilsen
Charlotte Hjorth & ADHD Awareness Teamet

ADHD Awareness Week arbejder for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier.

torsdag den 18. oktober 2012

ADHD Awareness Awards 2012.

Traditionen tro skal vi også i år hædre de mennesker, der gør en særlig indsats for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD og deres familier.

I år har vi dog som noget nyt en lodtrækning om flotte præmier. Hver indstilling giver et lod, så jo flere indstillinger du skriver, des flere lodder har du.

Her er de 8 kategorier er:
  • Årets Lærer
  • Årets Pædagog
  • Årets Behandler
  • Årets Sagsbehandler
  • Årets Offentlige Instans
  • Årets Virksomhed
  • Årets Politiker
  • Årets Helt eller Heltinde. Du kan vælge en person, der ikke falder ind under de andre kategorier.

Læs mere om indstillingen og de mange præmier på ADHD Awareness Danmark.

Se her modtagerne af ADHD Awareness Awards 2011.

Det er tilladt at dele og opfordre andre til at deltage!


Hyperaktiv hilsen
Charlotte Hjorth & ADHD Awareness Teamet


ADHD Awareness Week arbejder for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier. .